Bog
Virksomhedslederens Grønspættebog
Schweizerkniven til ejerlederen
En praktisk håndbog til hverdagen for den, der driver virksomhed. Ikke akademisk, ikke generisk — direkte og forskningsbaseret.
Hvad er bogen?
Da jeg var barn, var Grønspættebogen noget særligt. En bog med svar på næsten alt — skrevet så man faktisk forstod det. Rip, Rap og Rup slog op i den, når de løb ind i et problem og ikke vidste hvad de skulle gøre.
Virksomhedslederens Grønspættebog er tænkt som det opslagsværk. Den bog du griber, når der opstår et problem du ikke har mødt før, når du skal tage en beslutning du er usikker på, eller når du simpelthen har brug for at se din situation fra et andet perspektiv.
Bogen arbejder i bredden frem for dybden. Det er en bevidst beslutning. Der er mange fremragende bøger om strategi alene, om ledelse alene, om HR alene. Men ejerlederen har ikke tid til at læse dem alle — og har sjældent brug for at gå 300 sider i dybden med ét emne, inden de næste udfordring banker på.
Mine egne holdninger og påstande er tydelige her. Det er ikke en neutral gennemgang. Men alle pointer er bakket op af stærke kilder — forskning, cases og 30 år i og omkring erhvervslivet.
Hvem er den for?
Ejerledere, direktører og daglige ledere i virksomheder med typisk 5–100 ansatte. Det er dit format, uanset om du ejer virksomheden eller er ansat til at lede den.
Bogen er særligt relevant, hvis du driver en familievirksomhed, er i eller nærmer dig et generationsskifte, eller simpelthen har vokset dig ind i en rolle, der kræver mere ledelse og strategi end du har fået formel træning i.
Du behøver ingen forkundskaber. Men du skal have lyst til at tage din virksomhed og dens udvikling seriøst.
Ejerlederen der driver virksomheden selv
Den ansatte direktør eller daglige leder
Familievirksomheden — første, anden eller tredje generation
Virksomheder i eller op til et generationsskifte
Den ambitiøse leder, der vil forstå sammenhængen
Den erfarne leder, der søger nye vinkler
Hvad du får
En overskuelig gennemgang af de strategiske valg, din virksomhed står over for — og hvad de faktisk indebærer
Praktiske modeller og frameworks du kan tage direkte ind i din hverdag, uden at have læst ti bøger først
Ærlige holdninger til hvad der virker og hvad der er spild af tid — altid med kildehenvisninger
Indsigt i de fejl ejerledere oftest begår — og hvad man gør i stedet
Et sprog for de ting, du mærker men måske ikke har ord for endnu: strategi, kultur, ledelse, vækst
Et opslagsværk du vender tilbage til, ikke en bog du læser én gang og sætter på hylden
Om forfatteren
John Martinussen, født 1970 i København. Selvstændig konsulent siden 2012 under navnet Voksewerk, med fokus på strategi og forretningsudvikling for SMV'er.
Inden Voksewerk: 15 år i forsikrings- og taxabranchen i ledelsesroller, altid tæt på kunderne og altid i højt tempo. Det er herfra forståelsen for, hvad der faktisk sker i en organisation under pres, stammer.
HD i Organisation og Ledelse og Master i Business Development, begge fra CBS. Stifinderprogrammet 2012 — et intensivt lederudviklingsforløb, der satte retningen for det, Voksewerk er blevet.
Bogen er skrevet som den rådgivning, jeg har givet i hundredvis af samtaler med ejerledere — destilleret ned til det, der faktisk gør en forskel. Ingen bullshit.
Uddrag
Forord
Der er en bestemt slags møde, jeg har holdt hundredvis af gange. Det starter altid på samme måde: en direktør eller ejer sætter sig over for mig, sukker en anelse og siger noget i stil med: "Jeg ved godt hvad problemet er. Jeg har bare ikke tid til at gøre noget ved det."
Det er aldrig kun et tidsproblem. Det er et prioriteringsproblem, et klarhedsproblem, og ofte et sprog-problem — man har ikke de begreber, der gør det muligt at beskrive situationen præcist nok til at handle.
Denne bog er skrevet til det møde. Ikke som forberedelse til det — men som det opslagsværk, der burde have været der, inden mødet overhovedet var nødvendigt.
Brug den som du vil. Læs den fra ende til anden, slå op i den, brug den som oplæg til diskussioner med dit lederteam. Den er skrevet til at blive brugt, ikke beundret.
Køb bogen
Bogen udgives som e-bog og trykt udgave. Priser og formater bekræftes ved lancering.
Notér dig, og bliv orienteret, når bogen er klar til bestilling.
Bestil bogen (lanceres snart)